Klienten har en vrede og føler stor uretfærdighed begået imod hende, i forbindelse en fyring, fra et job som leder på et dagcenter, på et plejehjem. Det værste ved fyringen var, at klienten skulle stoppe 1 måned før det oprindeligt var planlagt. Hun havde været ansat i 14 år i dagcentret. Fyringen skete p.g.a. nedskæringer, så dagcentret skulle nedlægges og brugerne af dagcentret skulle flyttes til et andet center i kommunen. Årstallet for begivenheden var i 2012. Behandlingen foregik 6 år efter.
Klienten drømmer stadig om dagcentret, det er mareridts lignende drømme, dog er det aldrig klienten der er i centrum, men ser sig selv som tilskuer i sine drømme.
Klienten sætter følgende ord på sin følelse: Vrede, uretfærdighed, afmagt og kasseret.
Jeg starter behandlingen på klienten, klienten har prøvet TFT før i anden forbindelse, og kender således til behandlingen og dens virkning.
Ved behandlingens start er klientens følelser for den uretfærdighed som er overgået hende 10, på en skala fra 0-10.
Efter at have behandlet klienten i nogen tid, er tallet på skalaen faldet til 5.
Imens jeg behandler, følger vi følelsen/ubehaget bevæger sig rundt i kroppen, Tallet på skalaen fra 0-10 er nu på 3. Klienten udtaler, at føle en vis lettelse i kroppen.
Følelsen/ubehaget flytter og nu tallet er 2.
Jeg spørger klienten, om hun virkelig gerne vil af med den vrede og uretfærdighedsfølelse hun har, som suser rundt i kroppen. Klienten svarer: Hvad skal jeg dog bruge den til, ja jeg vil gerne af med den.
Jeg fortsætter behandlingen.
Ubehaget bliver mindre og mindre og tallet på skalaen er nu på 0.
Klienten hoster og ligesom forsøger at få kvælningsfornemmelsen ud ved meget dybe vejrtrækninger og kraftige pust. Det lykkes at få kvælnings fornemmelsen væk, men nu vil klienten gerne nyse, men kan ikke. Følelsen forsvinder helt samtidig med at tallet kommer ned på 0.
Klienten har sidenhen fortalt mig, at hun ikke har haft drømmen siden behandlingen hos mig. Hun tænker ikke mere på, at hun er blevet uretfærdig behandlet og følelsen af at være kasseret og afmægtig er også væk. Hun siger, at hun har fået mere energi i sin hverdag efter min behandlingen.