Klienten fortæller, at hun altid har været bange for edderkopper. Hun fortæller, at hun er så bange for edderkopper, at hun somme tider må skrige, når hun bliver rigtig forskrækket.
Hun skriger for at komme over sin forskrækkelse. Samtidig syntes hun, at det er lidt irriterende, ikke at kunne styre sin skræk for edderkopper. De fleste, der ser hende reagere på edderkopper, synes det er morsomt. Klienten kan grine også af sin egen reaktion.
Behandlingen foregår i vinterhalvåret så derfor er problemet ikke så stort, fordi der ikke er så mange edderkopper på denne tid af året. Det faktisk lidt længe siden hun har set en.
Klienten vælger på en skala fra 0 til 10, 4 for sin skræk for edderkopper, ved starten af behandlingen.
Behandlingen foregår i nogen tid, men der sker ikke rigtig noget, klienten er stadig på 4, på en skala fra 0 til 10.
Jeg spørger derfor til hvor følelsen sidder, den sidder i brystet. Efter nogen behandling, bliver nu svært for klienten, at fastholde følelsen i brystet. Den er blevet mindre.
I alt i mens der behandles, ændres følelsen, fra at sidde i brystet, til at være sådan lidt over det hele. På skalaen fra 0 til 10, er klienten nu på 3.
Klienten får kuldegysninger under behandlingen. Jeg beder klienten om at tage nogle dybe vejrtrækninger, og hun drikker lidt vand.
Behandlingen fortsættes og på en skala fra 0 til 10, er tallet nu 2. Klienten begynder at fortælle nogle historier om hende og edderkopper, klienten virker meget glad.
Hun fortæller bl.a. at hun som lille pige fik en tændstikæske af nogle andre børn. Lige da hun skulle til at åbne den, tænker hun, der er garanteret en edderkop i. Ud af æsken kravler en ækel sort edderkop. Følelsen sidder nu i brystet, smerter lidt uden direkte at gøre ondt. Tallet er nu steget til 5. Altså mere end da vi startede.
Klienten fortæller flere historier om edderkopper, hun fortæller 3-4 stykker. Det virker, som om klienten bliver hjulpet til at slippe sit traume, ved at fortælle historierne.
Hun fortæller imens jeg behandler. Nu har hun rigtig svært ved at holde fast i følelsen. På skalaen fra 0 til 10, er tallet nu 2. Behandlingen fortsættes. Klienten siger, at det nu er rigtig svært at mærke følelsen, den er der ligesom ikke rigtig.
Klienten siger hvis jeg skulle sige et tal fra 0-10 ville det være ½. Derfor siger vi at tallet er 1. Behandlingen gentages få gange og tallet falder hurtigt til 0. Jeg gentager hele behandlingen igen. Jeg spørger nu klienten hvor hun er på en skala fra 0-10. 0 siger hun.
Klienten siger bagefter, at da vi tog sidste runde, kom den ubehagelige følelse ved tanken om edderkopper tilbage i et splitsekund, for til sidst at forsvinde helt.
Jeg har efterfølgende talt med klienten. Hun har mødt en edderkop siden behandlingen og hun følte ikke noget ubehag/skræk ved møde med den.