Ekstrem angst for synsforstyrrelser under eksamen

Forleden blev jeg kontaktet af en kvinde, der stod for at skulle til eksamen dagen efter. Hun havde ikke sovet i flere nætter og faktisk heller ikke spise så meget de sidste dage.

Da kvinden kom til mig var hun meget nervøs og utilpas. Vi måler ubehaget på en skala fra 0-10. Hun var helt bestemt på 10.

Jeg spørger om hvad det helt præcis er hun er så nervøs for, eksamen ja! Men det lød virkelig alvorligt, da hun kontaktede mig.
Hun fortæller, at hun har haft synsforstyrrelser et par gange tidligere, det kommer, når hun blev nervøs og stresset. (Synsforstyrrelser betyder at man ikke kan fokusere, og derfor ikke KAN læse. Bogstaverne flyder sammen).

Nu er hun bange for at det kommer igen, når hun skal til eksamen og læse eksamensopgaven.
Jeg tapper på hende, imens hun fortæller om sin angst, for at komme ind i eksamenslokalet og skal læse opgaven. Hun ser for sig, at papiret er helt sort, det er virkelig angstprovokerende.
Før hun fortæller om det sorte papir, får hun trykken for ørerne (det kommer forud for en synsforstyrrelse), altså er hun helt inde i sit traume. Nu er det det bedste tidspunkt at behandle på.

Efter lidt tid, letter trykket for ørerne. Vi fortsætter behandlingen. Hun er nu på 4 i ubehag.
Jeg spørger til papirets farve igen, nu er det lysere, men kan ikke se bogstaverne. Behandlingen fortsætter.


Jeg tapper, hun tæller til 5, nynner strofer, ruller med øjnene, som er en del af behandlingen. Nu er der efterhånden gået 45 minutter og jeg spørger igen til farven på papiret, det er nu blevet lysere og hun kan se nogle bogstaver. Ubehaget er nu nede på 2.
Tiden er gået og vi afslutter behandlingen. Kvinden er glad og lettet og meget rolig sammenlignet med da hun kom.

Hun bestod eksamen ♥️
Et par dage efter hendes eksamen spørger jeg hende, hvor stort et ubehag hun havde, da hun gik ind i eksamenslokalet. Det havde være på 4. De tips og vejledninger jeg havde givet hende til at tackle sit ubehag, under behandlingen, brugte hun, og hun havde været meget rolig under eksamen.

 

 

 

 

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.