Klienten kontakter mig, fordi hun skal ud på en længere flyvetur. Hun fortæller, at hun har flyskræk og ikke har fløjet langt før nu. Turen skal foretages nogle måneder senere. Hidtil har hun kun fløjet kortere ture på et par timer eller tre.

I TankeFeltTerapi bruges skalaen fra 0-10 for at måle ubehaget klientens er på  8, da behandlingen starter.

Skala fra 0 – 10 hvor 0 er = med intet ubehag og 10 er meget stort ubehag.

Imens jeg behandler, siger klienten, at hun faktisk heller ikke kan bruge en elevator, hun tager altid trappen, selv på Herlev hospital, tager hun trappen, også hun skal helt op.

Hun fortæller også en erindring fra hun var barn og skulle indlægges på hospitalet. Dengang kunne forældrene ikke være hos barnet, som man kan nu. Der var ikke en ledig seng på en hospitalsstue, så hun måtte ligge i det, hun erindrer som et vaskerum. Hun var naturligvis meget ked af det, da moderen skulle gå, og alt imens hun skulle ligge i dette ”kolde” rum. Siden den tid, har hun ikke kunnet opholde sig i små lukkede rum.

Vi finder frem til, at hun fik et traume dengang. Hun er bange i små rum og forbinder også en flyvemaskine med et lille rum. Hun har i virkeligheden ikke flyskræk, men klaustrofobi.

Jeg vælger derfor at behandle både for klaustrofobi og flyskræk, men ubehaget er størst, når jeg taler om klaustrofobi.

Ved første behandlings afslutning er ubehaget på 6 for fly og 7 for elevator/klaustrofobi.

14 dage senere kommer klienten til anden behandling.
Da vi starter behandlingen er SUD helt oppe på 9, da jeg spørger til elevatoren.

Under anden behandling går klientens ubehag fra 9 ned til 4. Da vi afslutter behandlingen er ubehaget på 1.

Klienten får til hjemmeopgave, at finde en elevator og tage en tur i. Har hun ikke gjort det når hun kommer igen, vil vi tage en tur sammen i en elevator, imens skal jeg behandler hende.

14 dage senere kommer klienten til tredje og sidste behandling.

Det er helt synligt, at hun har det bedre, hun ser faktisk en del år yngre ud. Hun smiler og ser glad og lettet ud.

Hun fortæller, at hun og en god kollega har prøvet at køre i elevatoren på deres arbejdsplads. Det var en overvindelse for hende at trykke på knappen og vide, at lige om lidt skulle hun ind i den og køre op til næste etage. Hun gjorde det først sammen med kollegaen, og bagefter tog hun en tur alene og syntes egentlig ikke at det var så slemt.

Næste dag gik hun alene ned til elevatoren og tog en tur helt alene, det gik også godt.

Ved behandlingens start var ubehaget på 4.

Lidt senere beder jeg hende forestille sig, at hun står og skal til at trykke på knappen til elevatoren. Nu er ubehaget på 3, Jeg behandler videre og derefter falder den til 1 og lidt senere til 0.

Vi tester på Flyskræk og klaustrofobi/elevator og ubehaget er fortsat 0. Klienten er rolig og fredfyldt. Behandlingen er slut, dog aftaler vi en tid, ugen før hun skal ud på den lange flyvetur.

To dage før den aftalte tid, kontakter klienten mig og siger at det ikke er nødvendigt, fordi hun føler sig helt rolig ved tanken om den lange flyvetur. Jeg ønsker hende en god tur.

Sidst i juli modtager jeg en SMS fra klienten, der fortæller, at hun nu er kommet hjem og havde en dejlig ferie, og flyveturen gik godt , rigtig godt. Hun havde brugt det jeg havde lært hende til andre ting, blandt andet fik klienten hjemve, som hun selv behandlede.